Odense Sport & Event

Odense Sport & Event A/S blev stiftet den 1. maj 2006 som en fusion mellem Odense Congress Center A/S og Odense Boldklub A/S. Selskabet ejes af en række private investorer.

Godt et halvt år efter fusionen ekspanderede selskabet yderligere med købet af koncertbureauet JVB Concerts (nu Live Culture). I 2013 blev Odense Eventyr Golf føjet til paletten, mens 2016 introducerede cateringfirmaet Kai Thor A/S (nu Smag&Smil) til OS&E-familien.

I oktober 2018 åbnede Odense Sport & Event officielt Hotel Odeon, med 234 af byens mest eksklusive værelser og restaurant H.C. by Meyers, i hjertet af Odense. Tre år efter, i 2021, blev endnu en unik matrikel føjet til koncernen: badehotellet og restauranten Stella Maris, beliggende lige ned til Svendborgsund.

Oplevelser er fællesnævneren

De fem virksomheder er indenfor deres respektive områder af oplevelsesindustrien væsentlige aktører. De forskellige forretningsområder kan umiddelbart virke langt fra hinanden, men faktisk lever de af samme kerneydelse – oplevelser og unikke øjeblikke.

Det gælder, hvad enten der er tale om en messe, fodboldkamp, en koncert eller en af de hundredevis af andre arrangementer OS&E som helhed afvikler hvert år – altid med målet, at skabe unikke øjeblikke for gæsterne.

Værdigrundlag

Det er Odense Sport & Event A/S’ mission at begejstre gennem oplevelser og visionen fortæller, at vi vil være den foretrukne udbyder af oplevelser kendetegnet ved vores værdier: Dynamik, nyskabelse og sund forretningssans.

Odense Sport & Event A/S vil, kort sagt, være syddanskernes hovedleverandør af unikke øjeblikke.